- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Jazzscenen: Mathias Heise Quartet
Afholdes lørdag 3. oktober 2020 kl. 13:00 - 16:00
Kr.40Begivenhed Navigation
SPECIAL GUEST MADS MATHIAS
MATHIAS HEISE • KROMATISK MUNDHARMONIKA
MADS MATHIAS • SAXOFON OG VOKAL
PER MØLLEHØJ • GUITAR
THOMAS FONNESBÆK • BAS
MORTEN LUND • TROMMER
Hvis man kan kalde noget et stjerneskud på jazz himlen, er det Mathias Heise. Han er en virtuos mundharpist i verdensklasse, som der ikke er hørt lignende siden Toots Thielemans. Men det stopper ikke der. Han er top musikalsk og behersker keyboards på højt niveau og er allerede en erfaren komponist og har bl.a for nylig skrevet materiale og indspillet plade med DR Big Band. Mathias har også allerede høstet nærmest hvad der er af hyldest og priser, senest Kronprinseparrets stjernedryspris og Ben Webster prisen for bare at nævne nogle få. Desuden er Mathias en engageret debattør i miljøet, der brænder for jazzen på flere niveauer.
Mads Mathias er en dansk jazzstjerne, der med sin bløde crooner-vokal og sit swingende saxofonspil har charmeret sig ind i hjertekulen hos utallige både indenlandske og udenlandske musikelskere. I 2012 udgav han det ambitiøse drømmealbum ”Free Falling”, hvor ikke færre end 25 musikere skulle til for at forløse arrangementerne for både bigband, strygere og kor, og i den forbindelse blev han spået et internationalt gennembrud. Siden har han da også turneret vidt og bredt i blandt andet Skandinavien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand, Ukraine, Rusland, Kina, Korea og særligt i England, hvor han for nylig åbnede London Jazz Festival sammen med Seal og Angelique Kidjo.