Uro og uorden i Waves i Greve
Tirsdag kl. 13.11 rykkede flere patruljer ud til området foran indkøbscentret Waves, idet flere mænd var i højlydte diskussioner og optrådte truende over for hinanden. En af mændene var måske set i besiddelse af noget, der kunne minde om en kniv.
Politiet fandt ikke nogen stridende parter og fik ved afhøring af anmelderen oplyst, at en af parterne var forsvundet i retning mod Askerød.
Politiet ledte efter de stridende parter i området, men uden at træffe nogen, så det kunne blive klarlagt, hvad der reelt var sket. Anmeldelsen undersøges nærmere i et forsøg på at få identificeret de utryghedsskabende mænd, og herunder vil politiet prøve at se, om eventuel videoovervågning i området kan være politiet behjælpelig. Politiet fik ingen oplysninger om og fandt heller ingen tegn på, at nogen skulle være kommet til skade blandt de stridende parter.
Kommentarer