Unge butikstyve
Kl. 18.03 kørte politiet til et supermarked i indkøbscentret Waves, idet to piger var blevet tilbageholdt som mistænkte for at have stjålet nogle varer.
Politiet fik kontakt til to 14-årig piger fra hhv. Greve og Værløse, som i supermarkedet havde stjålet tøj, parfume og makeup-artikler til en værdi af 1.685 kr. Ved undersøgelse af deres effekter fandt politiet dem i besiddelse af flere genstande fra andre butikker. Der var tale om bl.a. smykker og mere tøj for knap 2.500 kr. stjålet fra tre andre butikker i indkøbscentret. Pigerne blev taget med på politistationen, hvorefter politiet underrettede både de sociale myndigheder og pigernes forældre om mistanken mod dem. Forældrene var til stede under afhøringen, hvor pigerne ikke kunne sigtes for tyveri, fordi de er under den kriminelle lavalder på 15 år. De kan således ikke straffes, men sagsmaterialet vil senere blive sendt til de sociale myndigheder til brug for en vurdering af, om sociale foranstaltninger skal iværksættes.
Kommentarer