Uforsigtighed med ukrudtsbrænder
Onsdag kl. 12.42 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en mindre ildebrand i noget isolering på en privat adresse.
Det viste sig, at der var gået ild i noget isolering bag beklædningen på en villa, efter at en 78-årig mand fra Greve tidligere havde brugt en ukrudtsbrænder uden at udvise fornøden forsigtighed, så der gik ild i isoleringen. Politiet sigtede den 78-årige for overtrædelse af beredskabslovgivningen, så han kan forvente at modtage en bøde som afgørelse på sagen. Ingen personer kom til skade ved branden.
Kommentarer