Artiklen er sponsoreret.

Hver tredje dansker oplever i større eller mindre grad tandlægeskræk. For nogle betyder det svedige håndflader og uro i maven. For andre betyder det år uden tandlægebesøg, alvorlige tandproblemer og en følelse af skam. Men hvorfor er tandlægeskræk så udbredt i 2025 – og hvad virker egentlig, når frygten tager over?

Når man nævner tandlægeskræk, smiler de fleste nervøst og siger: “Det har jeg også lidt af.” Det er blevet en kollektiv hemmelighed, som ingen rigtig taler højt om. Men bag smilet gemmer sig en reel udfordring. Tandlægeskræk – eller odontofobi i sin sværeste form – rammer bredt i befolkningen, på tværs af alder, køn og økonomi.

I de mildere tilfælde handler det om ubehag, spændinger og kontroltab. I de mere alvorlige tilfælde kan et tandlægebesøg udløse panikangst. Resultatet er ofte det samme: man udskyder besøget. Og jo længere man venter, desto mere vokser problemet.

Hvorfor er vi bange for tandlægen?

Der findes ikke én forklaring. Forskningen peger derimod på en kombination af faktorer:

1. Tidligere oplevelser

En dårlig barndomsoplevelse – en hård tandlæge, smertefulde behandlinger eller følelsen af ikke at blive lyttet til – sætter sig ofte dybe spor.

2. Angst for smerte

Selvom moderne tandpleje næsten altid er smertefri, hænger frygten for “den skarpe boremaskine” ved. Lyden alene er nok til at aktivere kroppens alarmberedskab.

3. Kontroltab

I tandlægestolen ligger man ned, kan ikke tale, og nogen arbejder inde i ens mund. For mange mennesker føles det sårbart.

4. Skam og selvkritik

Rigtig mange fortæller, at de ikke tør gå til tandlægen, fordi de er flove over deres tænder. Ironisk nok fører dette til yderligere forværring.

Når tandlægeskræk bliver til en ond spiral

Når man undgår tandlægen, opstår et klassisk mønster:

• Et lille problem får lov at vokse
• Det bliver dyrere, mere omfattende og ofte mere smertefuldt
• Det bekræfter angsten
• Man undgår tandlægen endnu mere

Forskning viser, at personer med udtalt tandlægeskræk i gennemsnit har flere huller, mere paradentose og større behov for akutte behandlinger.

Hvordan behandles tandlægeskræk i dag?

I dag findes der en række videnskabeligt dokumenterede tilgange:

1. Samtale og gradvis eksponering

Mange klinikker arbejder med en blid tilgang, hvor patienten først kommer ind til en uforpligtende snak. Ingen handsker. Ingen instrumenter. Bare en samtale.

2. Psykologisk behandling

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) har vist stor effekt ved odontofobi. Her arbejder man med tanker, kropsreaktioner og gradvis tilvænning.

3. Sedation og medicinsk hjælp

For svære tilfælde kan beroligende medicin eller lattergas bruges. Det fjerner ikke angsten på lang sigt, men gør det muligt at gennemføre en nødvendig behandling.

4. Smertefri teknik og moderne udstyr

Ny teknologi har reduceret behovet for de “klassiske” bor, som mange frygter. Laser, ultralyd og avanceret bedøvelse gør nutidens behandlinger markant mere skånsomme.

“Vi ser ofte, at patienterne forventer noget langt værre, end det ender med at være”

Flere tandlæger landet over oplever en stigning i patienter med angstrelaterede udfordringer. En af de klinikker, der arbejder systematisk med tryghedsbaseret tandpleje, er en lokal tandlæge i Greve, som fungerer som fagligt eksempel i denne sammenhæng. Klinikken forklarer, at en stor del af deres arbejde handler om at afmystificere situationen, sænke tempoet og give patienten kontrol over processen.

Hvem er mest udsat?

Selvom tandlægeskræk kan ramme alle, er visse grupper mere sårbare:

• personer med tidligere traumer
• unge voksne, der i flere år har undgået tandlægen
• personer med social angst
• patienter med mange tidligere behandlinger

Omvendt viser undersøgelser, at børn og unge i de fleste danske kommunale tandplejeordninger faktisk trives godt. Det er altså ikke den moderne tandpleje, der skaber angsten – men snarere gamle forestillinger, dårlige oplevelser og lange pauser mellem besøgene.

Kan tandlægeskræk forebygges?

Ja – i høj grad.

Forebyggelsen begynder allerede i barndommen. Den kommunale tandpleje spiller en stor rolle, men der er også meget, forældre kan gøre:

• tale positivt om tandlægebesøg
• undgå skræmmehistorier
• give barnet kontrol (f.eks. vælge tandbørste eller gel)
• gå til regelmæssige tjek, så besøgene føles normale

For voksne begynder forebyggelsen med én ting: at behandle problemet, før det vokser.

Fremtiden: Virtual reality, hypnose og nye metoder

Udviklingen går stærkt. Flere klinikker eksperimenterer med:

• virtual reality-briller under behandlingen
• specialdesignede lydsystemer
• hypnose som angstregulering
• sensorbaseret udstyr, der tilpasser sig patientens spænding

Det er stadig nye tiltag, men tendensen er tydelig: tandplejen i 2025 bevæger sig mod mere psykologisk forståelse og mindre teknisk autoritet.

Konklusion: En reel sundhedsudfordring – men med gode løsninger

Tandlægeskræk er ikke en svaghed. Det er en almindelig, behandlingsbar form for angst. Og selvom problemet kan virke stort for den enkelte, er der i dag flere muligheder end nogensinde før for at få hjælp.

Kernen i løsningen er tryghed, medinddragelse og tålmodighed. Med den rette tilgang kan selv svært angste patienter genvinde kontrollen – og dermed også deres tandsundhed.