112

Straksdom og løsladelse: Indbrud i udhus i Greve

Retten i Roskilde idømte i et grundlovsforhør en 31-årig mand fra Litauen, men med fast ophold i Danmark, en betinget fængselstraf på 30 dage for tyveri af værktøj fra et ulåst skur på Mølleskovvej i Greve natten til onsdag.

Den 31-åriges betingede frihedsstraf skal dog ikke afsones, såfremt han overholder vilkårene om bl.a. samfundstjeneste. Endvidere fik han også en advarsel om udvisning fra Danmark.

I samme grundlovsforhør i samme sag blev en 36-årig mand fra Litauen også fremstillet og sigtet for tyveri sammen med den 31-årige, men retten fandt ikke grundlag for at dømme ham. Anklagemyndigheden frafaldt derfor sigtelsen mod den 36-årige, som blev løsladt ved afslutningen af grundlovsforhøret.

Den 31-årige blev også løsladt, men vil dog høre nærmere fra myndighederne, når samfundstjenesten skal gennemføres.

 

Kommentarer