Kultur

Optakt til Nordens største spejderlejr i ”Hedeland”

Onsdag den 18. maj i tidsrummet 18.00 til 20.00 afholder de lokale spejdergrupper fra Det Danske Spejderkorps, KFUM Spejderne & FDF kredsene i Greve og Solrød ”Fortdysten”, som optakt til nordens største spejderlejr ”Spejdernes Lejr 2022”.

Der forventes op mod 450 deltagende børn og unge til arrangementet, som afvikles på Mosede Fort, som optakt til ”Spejdernes Lejr.” Borgmester Pernille Beckmann vil være til stede og byde spejdere og FDF’erne velkommen til ”Fortdysten”.

Der vil være repræsentanter fra Greve Kommunes fritidsudvalg ligesom Spejdernes Lejr 2022 vil være repræsenteret.

INFO

Spejdernes Lejr 2022 er nordens største spejderlejr med cirka 32.000 deltagere fordelt på 900 deltagende spejdergrupper fra Danmark og store dele af verden.

Lejren afvikles i Hedeland i perioden 23 – 31. juli 2022 i et tæt samarbejde mellem foreningen ”Spejderne”, som repræsenterer alle spejderkorps i Danmark og kommunerne Roskilde, Høje Tastrup og Greve kommuner, som ejer Hedeland.

Kommentarer