Narkobilister på stribe i Greve-området
I løbet af en time og fem minutter fandt færdselspolitiet frem til ikke mindre end tre bilister, der kunne mistænkes for at køre rundt i et køretøj i narkotikapåvirket tilstand i Greve-området.
Der var tale om følgende bilister:
Kl. 12.25 – Køge Bugt Motorvejen, Greve (ved Greve N-afkørslen): 22-årig mand fra Vejle kørte i en personbil mistænkt for at være påvirket af cannabis – var tillige eftersøgt som udeblevet fra fogedretten i Kolding – bilnøgler og ansvaret for personbilen overdraget til 24-årig mandlig passager fra Vejle.
Kl. 13.15 – Kildebrøndevej, Greve: 24-årig mand fra Vejle kørte i den personbil, som havde fået overdraget bilnøgler til og ansvaret for trods påvirkning af cannabis under kørslen og trods frakendelse af kørekortet i forvejen.
Kl. 13.48 – Gersagerparken, Greve: 29-årig mand fra Skovlunde kørte i en personbil trods mistanke om påvirkning af både cannabis og kokain under kørslen.
Alle tre mænd mistænkt for narkokørsel blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. De vil alle hver især høre nærmere fra politiet, når analyseresultaterne fra blodprøverne foreligger.
Kommentarer