Narkobilist uden førerret og uden sele
Kl. 09.24 bemærkede færdselspolitiet, at føreren af en varebil ikke anvendte sikkerhedssele under kørslen.
Varebilen blev stoppet, og bag rattet sad en 39-årig mand fra Greve. Han havde ikke noget kørekort, idet han i 2009 fik et kørselsforbud efter flere overtrædelser af færdselslovens hastighedsbestemmelser og ikke efterfølgende har fået aflagt både teori- og køreprøve for at beholde førerretten. Indledningsvist blev den 39-årige sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven, og da en narkometertest også indikerede, at han var påvirket af cannabis under kørslen, blev han også sigtet for den overtrædelse af færdselsloven.
Politiet anholdt den 39-årige kortvarigt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, så han vil høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.
Kommentarer