Narkobilist hattrick på sydkysten
Hele tre narkobilister anholdt politiet onsdag først på dagen, da færdselsafdelingen var på kontrol.
Kl. 10.29 stoppede politiet en 38-årig mand fra Greve på Køge Bugt Motorvejen i Solrød. Han var påvirket af narko og havde ikke medbragt sit kørekort. Tre dage tidligere var han også blevet standset af politiet og sigtet for narkokørsel, men måtte turen med blodprøveudtagelse igennem igen.
Kl.10.45 på Køge Bugt Motorvejen i Køge kørte en 40-årig mand fra Herlev i nordgående retning, da han blev standset rutinemæssigt. En narkomestertest viste, at han var påvirket under kørslen.
Kl. 13.20 blev en 33-årig mand fra København stoppet på Bøgehegnet i Greve, hvor han kørte mod syd. En narkometertest viste positiv for kokain. Han erkendte at have kørt, men nægtede at være påvirket.
De blev alle anholdt, sigtet og fik udtaget en blodprøve, som politiet nu afventer resultatet af, hvorefter de sigtede vil høre mere i deres sager.
Kommentarer