112

Målrettet færdselskontrol i Greve og Solrød

Foto: Rigspolitiet

Færdselspolitiet hos Midt- og Vestsjællands Politi havde onsdag besøg af politistuderende fra Politiskolen, idet de politistuderende skulle uddannes i at foretage færdselskontrol.

Den målrettede færdselskontrol foregik i tidsrummet kl. ca. 09.00 – 14.00 i Greve og Solrød, hvor politiet nåede at kontrollere ca. 300 køretøjer.

Kontrollen gav anledning til rapportoptagelse inden for følgende sagskategorier:

To sager om narkokørsel: i den ene sag forsøgte en 40-årig mand uden fast bopæl at stikke af fra politiet, da han var blevet standset i en personbil på Lærkehegnet, Greve. Efter et par minutter var han løbet op og blevet anholdt, hvorefter politiet fandt ham i besiddelse af ca. tre gram hash.

Den anden sag om narkokørsel (mistanke om cannabis-påvirkning) var en 24-årig mand fra Havdrup, der kørte i en personbil ind på motorvejsrastepladsen i Karlslunde i en personbil, hvis nummerplader blev inddraget på grund af manglende synsgodkendelse samt manglende lovpligtig ansvarsforsikring. Bilens håndbremse var i øvrigt også uvirksom.

To sager om kørsel uden førerret

17 sager om diverse fejl og mangler ved køretøjerne

To sager om et barns og en voksens manglende brug af sikkerhedsselen under kørslen

Tre sager om lygtefejl på køretøjet

Syv sager om andre forseelser.

Alle sigtede kan nu forvente at høre nærmere fra politiet med en afgørelse på deres sager.

Kommentarer