Kultur

Forårsudstilling i Portalen

Kunstforeningen Køge Bugt afholder sin årligt tilbagevendende forårsudstilling i Portalen i den kommenende weekend 23.-24. april. Udstillingen er begge dage åben kl. 11-16.

Her vil lokale kunstnere udstille malerier, keramik, stentøj, glas, serigrafi, foto, collage, skulpturer, smykker og brugskunst.

En alsidig udstilling, der viser kunstens mange facetter.

Alle kunstnere, der medvirker, er til stede under hele udstillingen. Der er således god mulighed for at få en snak med den enkelte kunstner. Desuden er alle de udstillede værker til salg, så skulle man falde for et af de udstillede værker, er det også muligt at købe det med hjem.

Kom i Portalen i den kommende weekend, nyd kunsten og nyd eventuelt en kop kaffe eller andet i Portalens gode café.

Kommentarer