Karlslunde

Færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde

Kl. 06.51 rykkede politiet og redningspersonale ud til et færdselsuheld, idet to bilister var stødt sammen i det nordgående spor på motorvejen umiddelbart før afkørsel 27 Greve N.

Det viste sig, at to varebiler var stødt sammen i forbindelse med et vognbaneskift, efter en 25-årig mand fra Brørup i sin varebil ville skifte vognbane til højre. Herunder ramte han en anden varebil, der blev ført af en 49-årig mand fra Solrød Strand.

Følgeskaderne på de implicerede køretøjer var minimale, men da den 49-åriges varebil havde et større glasparti fastspændt på sin venstre side, blev glasset knust og spredt ud over store dele af motorvejens kørebane som følge af uheldet.

Ca. en time senere var kørebanen rengjort for glasskår, og de implicerede køretøjer var væk fra motorvejen. Ingen af de to parter kom selv til skade ved uheldet, som politiet blot registrerede omstændighederne ved.

Kommentarer