Færdselsuheld
Kl. 10.43 kontaktede ejeren af et hegn politiet, fordi en bil netop havde påkørt hegnet.
Det viste sig, at en 79-årig mand fra Greve var kørt i en personbil ad Nældebjergvej mod syd frem til krydset ved Holmeagervej. Her fortsatte han ligeud tværs over Holmeagervej, så han påkørte hegnet på en privat adresse på Sandås. Der var tale om et solouheld, som den 79-årige slap uskadt fra.
Politiet kunne ved undersøgelsen af den 79-åriges bil konstatere, at hans udsyn gennem forruden havde været nedsat på grund af manglende afisning inden kørslen, så politiet har optaget rapport om uheldet.
Kommentarer