Andelsgaarde har pustet nyt liv i andelstanken og skabt en foreningsmodel, som giver menigmand og menigkvinde mulighed for at abonnere på titlen som ”gårdejer”.

– Det er egentlig meget simpelt, fortæller nytiltrådt foreningsdirektør i Andelsgaarde, Jacob Westergaard Madsen, du betaler et månedligt bidrag på 150 kr. for et medlemskab og bliver dermed gårdejer. Andelsgaarde opkøber gårde og finder forvaltere, som lægger jorden om, så den dyrkes bæredygtigt og regenerativt. Og når vi har lagt en gård om, går vi videre til den næste.

På den måde er Andelsgaarde på en og samme tid en forening og en model for, hvordan man med udgangspunkt i fællesskab og fælleseje kan tage del i den grønne omstilling på landet. Siden 2018 har 2000 danskere meldt sig ind i Andelsgaarde – og er dermed blevet medejere – af Lerbjerggård i Melby på Nordsjælland og Spaanbro gården 10 kilometer nord for Nyborg på Fyn. Foreningen ligger lige nu i forhandling om en tredje gård.

– Det giver cirka en gård om året, indskyder Jacob, som satser på at fordoble medlemstallet i 2022 for dermed at kunne opkøbe og omlægge flere gårde på tværs af landet.

Fælles om den grønne omstilling på landet

Andelsgaarde er en gentænkning af andelsbevægelsen, som vi kender den fra slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, og som fortsat lever videre i store virksomheder som Arla og de danske brugsforeninger under COOP. Andelstanken går i sin sødmefulde enkelthed ud på, at en række mennesker går sammen om at løse et problem i fællesskab. I Andelsgaarde er det problem den voksende biodiversitets- og klimakrise, som imødegås gennem en bæredygtig fødevareproduktion, som både er økologisk og regenerativ.

Andelsgaarde opkøber tomme gårde, sætter dem i stand og lejer stuehus og jord ud til forpagterpar, som dyrker jorden gennem dyrkningsprincippet market-gardening, som, ifølge Jacob, bedst kan beskrives som ”forvoksede køkkenhaver”:

– Market-gardening tager udgangspunkt i en fødevareproduktion, hvor mange forskellige grøntsager dyrkes på meget lidt plads. Dyrkningen af grøntsager følger et rotationsprincip, så der fra sæson til sæson bliver dyrket forskellige afgrøder i jorden. Det er enormt effektivt.

Forpagterne af andelsgårdene lever af at afsætte råvarerne til lokalområdet – både ved bodsalg på gården og gennem lokale markeder. Nanna og Kristoffer, som forpagter Lerbjerggård i Nordsjælland, leverer desuden til Krogerup Højskole. På den måde skaber projektet også stor resonans i de pågældende lokalområder, som er glade for den lette adgang til lokale afgrøder og de mange initiativer, som blomstrer op på de tidligere tomme og henlagte gårde, forklarer Jacob. I Melby kan beboerne se frem til en række nye aktiviteter med opførelsen af et foreningshus, som bygges med et tilskud fra LAG Halsnæs-Gribskov på 625.000 kr.

Dertil får forpagterne hjælp af foreningens medlemmer, som igennem arbejdsdage og forskellige frivilliggrupper, herunder bl.a. en arrangementsgruppe og en byggegruppe, hjælper til ved lyst og behov.

En fitness-økonomi-model

Andelsgaarde blev etableret i 2018 af en gruppe frivillige initiativtagere med sociolog, Rasmus Willig, i spidsen.

Helt centralt blev det for gruppen, som i dag udgør foreningens bestyrelse, at finde den rette model. Og her blev løsningen en sjældent set kobling mellem den traditionelle andelstanke og en, med Jacobs ord, ”fitness-økonomi-model”.

– Folk betaler glædeligt 150 kr. for et fitness-abonnement, de sjældent bruger. Tænk, hvis halvdelen, eller blot 25 procent af dem, vil betale det samme for at blive gårdejere og tage del i den grønne omstilling af vores fødevareproduktion – ja, så har vi jo en folkebevægelse.

Og med det argument blev Andelsgaarde skabt som et fællesejet og demokratisk funderet projekt, hvor hvert medlem har en stemme på den årlige generalforsamling.

Vil du starte et grønt og fællesejet projekt?

Andelsgaarde – og andelsvirksomheder generelt – er demokratiske virksomheder, som skiller sig ud ved at have et bredt og inkluderende ejerskab. Det sker gennem princippet ”et medlem, en stemme”. Demokratiske virksomheder har historisk spillet en stor rolle i erhvervsstrukturen i de danske landdistrikter og er også i dag med til at løfte en vigtig opgave for at opretholde liv og udvikling lokalt. Dengang som nu kan det nemlig være svært at agere alene, men ved at gå sammen i et demokratisk ejerskab er det muligt både at agere samlet udadtil og få indflydelse på de indre linjer. Sociolog og historiker, og foreningsdirektør i Andelsgaarde, Jacob Westergård Madsen, giver sine anbefalinger til dig, der overvejer at igangsætte et demokratisk projekt i dit lokalområde:

1. Start med at skitsere det problem, der skal løses. Beskriv udfordringer og mulige løsninger.

2. Find en model, der virker og som kan bære projektet frem. Det er vigtigt, at modellen tillader jer at handle i fællesskab ud fra præmissen om, at alene kan vi ikke meget, men i fællesskab er vi stærke. Skab en struktur, som giver medlemmer mulighed for at give deres bidrag og engagere sig – både i beslutningerne og i det arbejde, der skal gøres for at løse problemet.

3. Sørg for at modellen sikrer, at det er nemt at melde sig ind og blive en del af projektet.

4. Ønsker du mere viden om grøn og demokratisk erhvervsudvikling i landdistrikterne, kan du læse yderligere i denne publikation, som Landdistrikternes Fællesråd har udgivet sammen med tænketanken Demokratisk Erhverv.