Stevns Klint skriver fossil Danmarkshistorie: En lille knogle fra en flyveøgle er blevet fundet ved klinten. Det er første gang, der er fundet bevis på, at en flyveøgle har været i det område, der engang skulle blive Danmark.

Et knoglestykke fra vingeleddet hos en flyveøgle er blevet fundet ved Stevns Klint, som dermed danner ramme for det første fund af rester fra en flyveøgle på dansk jord. Konservator Sten Lennart Jakobsen fra Geomuseum Faxe fandt det lille stykke knogle ved klinten nær Holtug.

– Igennem de mere end 50 år jeg har samlet fossiler ved Stevns Klint, har jeg aldrig forestillet mig at skulle finde et stykke flyveøgle. Det var som at vinde hovedgevinsten i Lotto, fortæller Sten Lennart Jakobsen om oplevelsen.

Knoglestykket måler 5 millimeter i længden og 1.3 millimeter i tykkelsen. Så lille et knoglefragment kan som oftest ikke identificeres, men lige præcis ledknogler er forskelligt bygget op fra dyreart til dyreart, og Sten Lennart Jakobsen bemærkede, at knoglen var hul og havde en meget tynd knoglevæg på kun 0.1 millimeters tykkelse. Netop denne type hule og meget tyndvæggede knogler findes kun hos fugle og de uddøde flyveøgler.

En af de sidste flyveøgler på jorden

Knoglestykket er blevet undersøgt af palæontolog Bent Lindow, som er ekspert i fossile fugle. Han har vurderet, at fundet er et stykke af flyvefingeren fra en flyveøgle.

Museumsinspektør Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe er begejstret over fundet:

– Det er det vigtigste fund, der er blevet gjort ved Stevns Klint i de 15 år, jeg har arbejdet her. Vi har altid vidst, at flyveøglerne måtte have været der, for de var udbredte over hele verden, men de er aldrig blevet fundet i det danske kridt før nu. Fundet er særligt spændende, fordi det er fundet i det allerøverste lag af kridtet, derfor ved vi, at denne flyveøgle levede inden for de sidste 50.000 år af Kridttiden, som var for 66 millioner år siden, og at den var blandt de allersidste flyveøgler på jorden, siger Jesper Milàn.

Se flyveøgle-fundet på Geomuseum Faxe

Knoglestykket kan ses lørdag den 26. oktober i forbindelse med Fossilernes dag på Geomuseum Faxe, og fremvisningen af det på samme tid store og lille fund kræver en del remedier:

– Knoglestykket er ekstremt lille, så det er en udfordring at formidle. Derfor sætter vi et kraftigt digitalt mikroskop op, så besøgende på Fossilernes dag har en chance for at se det ordentligt. Vi låner også en model af en lille flyveøgle fra firmaet 10Tons, som laver modeller af fortidsdyr til museer. Det kan give et indtryk af, hvor knoglen kommer fra, siger Jesper Milàn.

Geomuseum Faxe er en del af Østsjællands Museum, som blandt andet har det geologiske ansvar for Stevns og Faxe kommuner. Kalkens geologi er dermed et af museets kerneområder.

Faktaboks om flyveøgler

Flyveøgler, eller pterosaurere, var en gruppe af krybdyr beslægtet med krokodiller og dinosaurer, som havde udviklet evnen til at flyve. Deres vinger var bygget op på en helt unik måde, idet deres ene finger var blevet ekstremt forlænget og holdt en hudmembran, de brugte til at flyve med. Flyveøglerne opstod som dyregruppe tilbage i midten af den geologiske tidsperiode Triastiden, for omkring 245 millioner år siden, og de var luftrummets absolutte herskere indtil slutningen af kridttiden, hvor de uddøde sammen med de store dinosaurer. Flyveøglerne fandtes i alle størrelser, lige fra bittesmå former ikke større end en spurv, til kæmper med et vingefang på over 12 meter. Den fundne knogle fra Stevns stammer fra det inderste led i den forlængede ”flyvefinger”, fra en lille flyveøgle der ikke har været meget større end en lille måge.

Grafikken nedenfor viser silhuetten af et flyveøgleskelet – det fundne knoglestykke er markeret med rød farve. På grafikken ses knoglestykket fra siden, og fra enden så den ekstremt tynde knoglevæg er tydelig. Grafik og foto: Geomuseum Faxe