Betalte bøde for hæleri og blev udvist i 2 år – Greve
En 39-årig mand fra Polen har betalt en bøde for hæleri og blev efterfølgende udvist af Danmark med et indrejseforbud de næste to år. Det blev afslutningen på anholdelsen af polakken ved betalingsanlægget på Øresundsbroen, da han var på vej ind i Sverige i en varebil fyldt med stjålet værktøj i hvert fald fra Greve.
Udlændingestyrelsen var den myndighed, der besluttede, at polakken skulle udvises af Danmark med et to-årigt indrejseforbud, hvilket politiet effektuerer snarest muligt.
Politiet har dog en opgave med at finde flere ejere af det stjålne værktøj, som polakken var i besiddelse af, end ejeren af det værktøj, som blev stjålet fra en varebil i Greve den 5. december. Senere bliver de beslaglagte tyvekoster (primært værktøj) fremlyst hos Midt- og Vestsjællands Politi i håb om, at de øvrige ejere kan identificeres.
Kommentarer