112

44-årig mand fra Greve anholdt for narkokørsel

Mandag eftermiddag kl. 15.04 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 44-årig mand fra Greve for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, hvor han i øvrigt medbragte et mindreårigt barn.

Da narkometertesten indikerede, at den 44-årige var påvirket af cannabis under kørslen, fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Politiet udfærdigede tillige en socialrapport vedrørende en bekymring for det mindreårige barn, der blev transporteret i bilen under disse omstændigheder.

 

Kommentarer