112

39-årig kvinde sigtet narkokørsel i frakendelsestiden

Foto: Rigspolitiet

Tirsdag kl. 12.49 standsede færdselspolitiet en personbil på Køge Bugt Motorvejen ved Greve N-afkørslen for at foretage en rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.

Føreren var en 39-årig kvinde fra Kalundborg, som ikke kunne fremvise noget kørekort, som hun i forvejen var blevet frakendt og derfor ikke måtte være fører af personbilen. Kvinden oplyste også have indtaget amfetamin og røget hash, hvorfor hun også blev sigtet for narkokørsel i bilen.

Den 39-årige fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, så hun kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.

Personbilen, som kvinden var fører af, var ikke hendes egen, så politiet sigtede efterfølgende en 68-årig mand fra Gørlev Sj. som bilejer for at have overladt føringen af bilen til en person, som ikke lovligt kunne være fører.

Kommentarer