112

2395 bilister blitzet ved vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen

”Tak for indsatsen” lød SMS fra vejarbejderne til politiets færdselsafdeling efter en fartkontrol ved vejarbejdet på Køge Bugt Motorvejen i den seneste uge.

Et flere kilometer langt vejarbejde på motorvejen ved Greve er ved at være ved vejs ende.

For at afvikle vejarbejdet hurtigt og til mindst gene for trafikken, foregik al arbejdet i aften og nattetimerne.

Politiet har den seneste uge målt på stedet næsten hver dag, for at øge sikkerheden for vejarbejderen. Der er samlet blevet målt på strækningen i 24 timer og mere end 21.000 biler har passeret stedet under målingen.

Ved seneste døgns kontrol torsdag aften mellem kl. 19.21-23.57 blev der målt ved afkørsel 29 Greve S i sydgående retning.

I det tidsrum passerede 5989 bilister, hvoraf 540 kørte for stærkt og fik taget et foto af målebilen.

Den højeste hastighed blev målt til 134 km/t, og i alt 11 bilister kørte så stærkt, at det udløser en betinget frakendelse. Der var i alt 78 bilister, der foruden bøden også får et klip i kørekortet,

Desværre har mange bilister ikke overholdt hastighedsbegrænsningen på 80 km/t forbi vejarbejdet.

Hele 2395 bilister blev blitzet i løbet af ugen, hvor 250 bilister ud over bøden også han forvente et klip.

Den hurtigste bilist blev blitzet med 158 km/t, og mere end 60 bilister kørte så stærkt og kan nu forvente en betinget frakendelse af førerretten.

På strækninger med vejarbejde er der skærpet straf, så bøden fordobles, og der udløses betinget frakendelse allerede ved en overskridelse på mere end 40%. Alle sagerne sendes nu til Politiets Administrative Center, som behandler sagerne.

Bilisterne kan inden længe forvente at modtage et portrætfoto i deres digitale postkasse.

Kommentarer